• Fra Folketinget: Den 1. juli 2000 fik abortsøgende ret til støttesamtaler
• Fra cand.mag. Marianne Ulrik Kaarsted. Boganm.Kvinden & Samfundet juni 1999
• Modtaget fra professor Lars Brink. Kronik trykt i Jyllands Posten 10. februar 1999
• Modtaget fra cand.mag. Karen Grøn. Artikel trykt i Kvinden & Samfundet juni 1998
• Modtaget fra cand.comm/hist, jordemoderJytte Aa. Møller den 13. juni 1998
• Cand.med.Bente Holm Nielsen. Artikel trykt i FN Bladet maj/juni 1998
• Modtaget fra lektor Lone Nørgaard. Kronik trykt i Berlingske Tidende juni 1998
• Modtaget fra journalist Anna Louise Stevnhøj. Artikel trykt i Ugeskrift for Læger

• Dr. med. speciallæge i gynækologi/obstetrik Mogens Osler. Sakset fra bogen "Abort i 25 år"
• Jordemoder Bente Torp, sakset fra interview i Information den 13. juni 1998
• DAGBLADET INFORMATION, sakset fra bagsideleder den 13. juni 1998
• DANSK KVINDESAMFUND, sakset fra Politiken den 13. juni 1998 (+ pjece)
• FN-FORBUNDET, sakset fra FN Bladet maj/juni 1998
• DADL - Den Almindelige Danske Lægeforening

DANSK KVINDESAMFUND
sakset fra annonce i Politiken den 13. juni 1998 (+ pjece)

I Danmark har kvinder haft fri adgang til provokeret abort siden 1973. Denne ret ønsker Dansk Kvindesamfund opretholdt fuldt ud. Vi er imod et højt aborttal. Men vi er FOR LOVEN OM FRI ABORT.

Kvinder skal selv bestemme, om de vil have abort eller ej. Derfor er vi imod alle, der angriber abortloven. Et angreb på abortloven er et angreb på kvinders menneskerettigheder.

Dansk Kvindesamfund ønsker ikke, at fosterlivet får tilkendt samme retslige status som den voksne kvindes liv. Fordi fosterlivet ikke kan eksistere uden om kvindekroppen, hvorimod kvindekroppen kan eksistere uden om fosterlivet.

I kvinders sociale liv og biologiske livsfaser ligger der en konflikt: Respekten for fosterets liv fra undfangelsen står over for kravet om fri adgang til provokeret abort. Men dette dilemma må ikke medføre, at kvinder mister retten til fri adgang til provokeret abort. Det er en ret, der er svær at anvende - og sværere endnu at undvære.

Derfor opfordrer vi alle - både mænd og kvinder - der har sympati for den danske abortlov: Støt Dansk Kvindesamfund.

ABORT ER EN VÆSENTLIG FAKTOR I STORPOLITIKKEN. FRI ABORT SKAL OPGIVES, HVIS USA SKAL BETALE GÆLD TIL FN.

I USA har republikanerne og antiabortbevægelsen defineret kvinders fri adgang til hospitalsudført abort til at være en hindring for, at USA betaler sin gæld til FN. Den 29. april vedtog den amerikanske Kongres' Senat en lov med 51 stemmer mod 49, der giver det amerikanske udenrigsministerium mulighed for at betale 926 millioner dollar til FN og nogle af underorganisationerne.

Men der var knyttet en væsentlig betingelse til loven: Ingen af pengene måtte gå til internationale familieplanlægningsorganisationer eller til organisationer, der arbejder for fri abort. Det Hvide Hus meddelte umiddelbart efter lovens vedtagelse, at så snart den nåede frem til præsidenten, ville han nedlægge veto mod den.

Inden november 1998 skal Folketinget give konkrete bud på, hvordan antallet af provokerede aborter kan nedbringes. Tør man spørge: Hvor er logikken? Først giver man ved lov kvinder frihed til selv at bestemme, om de vil abortere eller føde - for dernæst at gribe aktivt ind overfor en bestemmelsesret, man selv har givet. Politisk pålagt skyldfølelse har vi ikke brug for oven i den, de fleste abortsøgende kvinder forærer sig selv.

Som reglerne er i dag er de formentlig de bedste, man kan have på dette ualmindelig ømfindtlige område.

Min holdning har altid været, at hvis man er konsekvent abortmodstander, så savner man en grundlæggende forståelse for kvinders situation.

Af de kvinder (par), der er udsat for, at graviditet kan indtræde, bruger ca. 1/3 kondom eller andre barrieremetoder, ca. 1/3 p-piller og den resterende 1/3 bruger enten spiral eller er steriliseret. Herudover er ca. 15% af kvinder mellem 15 og 44 år enten ikke heteroseksuelt aktive, er infertile, gravide eller prøver på at blive det.

Vedrørende effektiviteten af de svangerskabsforebyggende metoder må der skelnes mellem den teoretiske metodeeffektivitet og den praktiske brugereffektivitet. Sidstnævnte inkluderer såvel egentlige metodefejl, som brugerens fejlagtige benyttelse af metoden.

I vurderingen af, hvor mange aborter vi skal have i Danmark, eller med andre ord, hvor langt ned vi kan forvente, at aborttallet kan komme, kan anvendes forskellige metoder. Man kan analysere baggrundene for de høje og de lave abortkvotienter, og man kan analysere indflydelsen af de svangerskabsforebyggende metoders anvendelse. Det må dog som udgangspunkt erkendes, at da kvindens fertile periode strækker sig over ca. 30 år, kræver et almindeligt gennemsnitligt samlivsmønster en betydelig korrekt og konsekvent anvendelse af højeffektive svangerskabsforebyggende metoder i den største del af denne periode, såfremt der kun ønskes gennemført en eller to graviditeter.

Foretager man det teoretiske tankeeksperiment at hele den danske befolkning opnåde den samme lave abortkvotient som i Ringkøbing amt, kunne den danske abortkvotient blive 10, svarende til ca. 13.000 aborter årligt. Et aborttal på 10.000 eller et stykke derover [er] nok det aborttal, der må betragtes som minimum.

Jubilæumsbogen Abort i 25 år er redigeret af Birgit Petersson, Lisbeth B. Knudsen og Karin Helweg-Larsen. Den er udkommet på L&R Fakta i 1998. Den belyser de historiske, nutidige og nye aspekter af abortproblematikken. Den er skrevet af mænd og kvinder med forskellige erfaringer og holdninger, men som alle har beskæftiget sig fagligt med abort. Hvis du klikker her, kan du læse en anmeldelse.

SEX & SAMFUND sakset fra Information den 13. juni 1998

Valget af abort er i bund og grund udtryk for en dyb ansvarlighed hos kvinder. Der er i almindelighed gået mange overvejelser forud, og der er intet - ingen undersøgelser - der indikerer, at kvinder bruger abort som prævention.

Med hensyn til Lægeforeningens holdning til loven om fri abort, finder Lægeforeningen generelt den nugældende retstilstand vedrørende fri abort rimelig og velafbalanceret.