§ 1 handler om "fri" abort. Hvis
du hopper til bunden af siden, kan du læse
paragraffen.
Gåseøjnene om "fri" abort
skyldes, at aborten ikke er mere fri, end der faktisk er to betingelser,
der skal være opfyldt, før en læge må udføre
operationen og afbryde svangerskabet:
Den første betingelse drejer
sig om tid. Operationen skal være foretaget inden udløbet
af 12. svangerskabsuge.
Den anden betingelse drejer sig om
oplysning. Dels skal kvinden gøres opmærksom på,
at samfundet tilbyder visse støttemuligheder. Dels skal hun
informeres om, at provokeret abort er en operation, og at man altid
løber en risiko, når man bliver opereret.
Hvordan kan lægen være
sikker på at kunne nå det, inden det ifølge loven
er for sent, fordi den 12. svangerskabsuge er gået?
For at svare på det, må
man starte med at spørge: Hvad er et svangerskab? Et hurtigt
svar på dette er, at svangerskabet jo er det, der skal afbrydes.
Man kan også sige, at hvis svangerskabet ikke afbrydes, så
bliver kvinden mor ca. 9 måneder efter. Men sådanne svar
forklarer ikke ret meget, når det handler om en lov, der ikke
må brydes.
Hvordan kan kvinden være sikker
på at nå op til lægen, inden det er for sent?
Hvad er det, der får en kvinde til at tro, at hun måske
er gravid? Tre ting:
- For det første ved hun, at hun er kønsmoden.
- For det andet ved hun, at der kan være sædceller i hende.
- For det tredje ved hun, at månedens ventede blodplet ikke
er kommet.
Hvis en kvinde tror, at hun måske
er gravid, kan hun gå på apoteket og købe et prøvesæt.
Hjemme hos sig selv kan hun finde ud af om prøven er positiv.
Når diagnosen er stillet: Jeg er gravid, så kan hun begynde
at tænke på, om hun skal have et barn eller en abort.
Det er en god tommelfingerregel, ikke
at vente for længe med at gå til lægen. Hvad enten
man er i tvivl (skal diagnosen blive til abort eller barn?), eller
man er sikker (det skal være abort!), så er der ikke så
lang tid at løbe på.
Man skal nemlig ikke tro, at tidsfristen
med de 12 svangerskabsuger betyder det samme som hvor langt henne,
man er i graviditeten. For i abortlovens forstand starter svangerskabet
allerede 2 uger tidligere, end det tidligste tidspunkt, hvor apotekets
prøve kan sladre om, at der er et foster i livmoderen.
Svangerskabet starter ikke med, at
kvinden er sammen med en mand, og svangerskabstiden drejer sig ikke
om, hvornår ægcellen og sædcellen kan have mødt
hinanden. Nej, svangerskabsuger regnes ud på grundlag af det,
kvinder altid selv har kunnet se, nemlig blodpletten - det første
tegn på den månedlige menstruation. Lægen må
i høj grad stole på kvindens oplysninger, men bl.a. en
gynækologisk undersøgelse kan understøtte, at
kvinden taler sandt.
Fordi der er op til 2 ugers forskel
på svangerskabets længde og fosterets alder, er der allerede
gået 2 uger af svangerskabet, når den positive prøve
siger graviditet. Det betyder, at når abortindgrebet finder
sted i 12. svangerskabsuge, så er fosteret 10 uger gammelt.
Nogle kvinder, der ikke ønsker
sig et barn, kommer for sent til lægen, ene og alene fordi de
ikke har tænkt på forskellen mellem svangerskabets længde
og fosterets alder.
En huskeregel er at
- svangerskabsugerne har med kvindens cyklus at gøre,
- graviditet er en diagnose, der kan stilles, fordi æg og sæd
har mødt hinanden,
I vore dage stilles diagnosen graviditet
også, selv om æg og sæd ikke har mødt hinanden
inde i en kvinde. Ved kunstig befrugtning med IVF (in vitro fertilisation)
startes barnet jo i en laboratorieskål. Alligevel lægger
man to uger til, når det befrugtede æg er transplanteret
tilbage ind i kvinden, og man skal regne ud, hvornår fødslen
kan forventes.

Lovbekendtgørelse
nr. 633 af 15. september 1986
§ 1. En kvinde, som har bopæl
her i landet (*), har ret til at få
sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet
af 12. svangerskabsuge og kvinden, efter at reglerne i § 8 er
iagttaget, fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse.
(*) Ved en lovændring 4/6-03
er bopælskravet ophævet

Bestemmelsen fastslår princippet
om fri adgang til svangerskabsafbrydelse. Det er overlægen,
der afgør, om den 12' svangerskabsuge er udløbet. Hvis
overlægen skønner, at kvinden er kommet for sent, skal
abortansøgningen sendes videre til amtsrådet (kommunalbestyrelsen).
Overlægen kan altså ikke nøjes med at afvise den
svangre kvinde.
Besøg
iøvrigt www.retsinfo.dk
og læs den nyeste vejledning til sygehuspersonalet, der skal
foretage aborten