Til lykke til Europarådet, der fylder 50. Men Bioetikkonventionen er ikke noget at råbe hurra for

Hvorfor er det nu, jeg bruger bededagsferien og det udendørs opholdsvejr til at sidde inden døre og få nedfældet, at der ikke er meget tilbage af alle de gode tanker, der i 1989 var fundamentet for, at Europarådet skulle komme med en Bioetikkonvention? 

Jamen det er fordi, at vi den 5. maj kan synge: "I dag er det Europarådets fødselsdag, hurra, hurra, hurra", for så er det nemlig 50 år siden, at Europarådet  - hvis medlemmer er nationalstater - blev oprettet med formålet: "At tilvejebringe en nærmere forening mellem dets medlemmer med henblik på at sikre og virkeliggøre de idealer og principper, som er deres fælles arvelod, og at begunstige deres økonomiske og sociale udvikling." 

I dagens anledning "forærer" Europarådet Danmark en bog, idet fødselaren for "egen regning" har ladet 49 internationale dokumenter oversætte til dansk. Herligheden fylder 614 sider og udkommer på Schultz Grafisk. Da Bioetikkonventionen er et af dokumenterne, så er det bare, jeg ikke kan lade være med at undre mig over, hvorfor Europarådet ikke kunne genbruge den oversættelse, som forelå fra det danske Sundhedsministerium? Hvad skal vi med to danske versioner, når det alligevel er den engelsk/franske tekst, der er den autoriserede? Og der er flere grunde til, at jeg skriver læserbrev i stedet for at luge skvalderkål. Jeg synes nemlig også, at det er noget u-…, at det store brød, som Bioetikkonventionen engang var, da den blev efterlyst af Europa-Parlamentet i 1989, nu 10 år efter - efter min  opfattelse - blot ligger som en blød pebernød på bunden af Folketingets dagsorden. Og det er min retsfølelse (det kære, lille væsen fra 1960'erne), der får mig til tasterne i stedet for til lugejernet. For hvis ikke Bioetikkonventionen på ny kan blive et stort brød, så skærer Danmark atter en skive af de værdier, der skulle styre vores velfærdsstat efter den 2. Verdenskrig (der jo var selve anledningen til oprettelsen af Europarådet for 50 år siden). 

Da spaltepladsen forbyder mig at gå i dybden med problemstillingerne, så må jeg nøjes med at fortælle lidt om to af de områder i Bioetikkonventionen, som bekymrer mig. Det ene er, at forvandlingen fra brød til nød i det hele taget er foregået. Det andet er, at Sundhedsministeren overhovedet nægter at beskæftige sig med, om der måske godt kan ligge et problem i, at Kvindekonventionens beskyttelsesmuligheder ikke medtages i Bioetikkonventionen. 

Da Bioetikkonventionen var til debat første gang i Folketinget, den 29. oktober 1998, blev det gentagne gange fremhævet, at Bioetikkonventionens artikel 2 er en gevinst i forhold til loven om Det Videnskabsetiske Komitesystem. Det kan man med god ret sige, fordi Bioetikkonventionens artikel 2 ubetinget sætter menneskets interesser og velfærd op som det mål, der entydigt skal styre udviklingen inden for biologi og medicin. I loven om Det Videnskabsetiske Komitesystem derimod udhules dette formål, idet det hedder, at der også skal skabes viden. 

Såfremt Bioetikkonventionen accepteres af Folketinget, så burde der ikke være den mindste tvivl om, at loven om Det Videnskabsetiske Komitesystem skal revideres med henblik på at sikre forrang for værdigrundlaget i Bioetikkonventionen. Men eksistensen af denne sammenhæng benægtes af sundhedsministeren. 'Hvorfor' kan jeg ikke svare på, for med benægtelsen er der endnu ikke fulgt et forsøg på forklaring. 

Men konsekvensen må vel være, at enten forkaster Folketinget Bioetikkonventionen, eller også bliver Danmark nødt til at tage forbehold overfor hele den grundlæggende tanke med Bioetikkonventionen.

Hvorfor ikke se konsekvensen i øjnene og kræve fuldt-stop-skilt for de lærdes kagekasseleg med demokratiets lægmands element? For eksempel ved at fjerne den slatne pebernød fra Folketingets rugbrødstunge dagsorden.

Det andet, der bekymrer mig, det er, at Kvindekonventionen åbenbart slet ikke skal medtænkes i Bioetikkonventionen. Dertil har jeg desværre heller ikke nogen begrundelse at byde på, for adskillige gange adspurgt hævder Sundhedsministeren blot vedblivende og hårdnakket, at når bare alting defineres kønsneutralt, så er der ikke noget under buskene, som er værd at kratte efter med Kvindekonventionen! 

Min bekymring skyldes, at hverken Kvindekonventionen eller Bioetikkonventionen hører til på det sted i abstraktionernes overbygning, hvor det drejer sig om Verdenserklæringens universelle formuleringer om menneskerettigheder. Tværtimod er det jo en anerkendt mangel ved de universelle og oprindelige menneskerettighedsdokumenter, at de netop ikke er gearet til at varetage menneskets virkelighed. Lige nøjagtigt netop derfor er det, at der kommer knopskydning over alt på det generaliserede menneskerettighedskoncept. 

Hertil vil jeg lægge, at når arbejdet med Bioetikkonventionen blev iværksat i begyndelsen af 1990'erne kun som et forsøg på at løse "etiske og retlige problemer i forbindelse med genteknik og kunstig befrugtning af mennesker", så må det da også kunne vække til eftertanke for andre end mig, at netop Kvindekonventionen ikke gives en rolle i spillet om bioetik. I 1979 blev Kvindekonventionen jo til kun for at forhindre tilsidesættelse af kvinder ene og alene på grund af kønnet. 

I årenes løb har jeg regelmæssigt begivet mig ind i bioetikkens labyrinter, og igen og igen har jeg konstateret, at det er det vildest voksende ordskvalder, der erobrer terrænet. Men heldigvis kan den oprindelige spire til Bioetikkonventionen findes stadigvæk; altså artikel 2, der siger menneske først og forskning så. Og skulle Folketinget - hovsa - komme til at vedtage Bioetikkonventionen i dens nuværende form, så er skaden ikke uoprettelig, for ifølge artikel 37, så kan staterne "til hver en tid opsige" aftalen igen. Endvidere skal Bioetikkonventionen ifølge artikel 32, stk. 4 gennemgås senest fem år efter dens ikrafttrædelse. Chancen findes således til genovervejelse af den bedst mulige effektuering af Europarådets formål (som jeg citerede ovenfor). Mon den foreliggende Bioetikkonvention er god nok til - som det videre hedder i formålsbeskrivelsen - "opretholdelse og yderligere fremme af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder"? 

Jeg mener klart nej - og tillykke til Europarådet. Men Bioetikkonventionen er ikke noget at råbe hurra for.